Nåle:

Den mest almindelige behandlingsform som foregår med tynde, sterile engangsnåle som sidder i 20-30 minutter.

Øreakupunktur (Auriculogi-terapi)

Hele vores krop er afbildet på mange dele af vores krop som små mikrosystemer fx på hænder, fødder, i ansigtet og i øret og derfor kan ubalancer ofte ses, mærkes i øret og dermed behandles. Øreakupunktur har været brugt i Kina i de sidste 2500 år og er herfra videreudviklet af den franske læge og forsker Paul Nogier i 1950'erne til en mere vestlig behandlingsform. Der bruges i behandlingen små tynde sterile nåle i overfladen af øret eller hvis du som mange andre er nervøs for nåle bruges små ørefrø, der sættes fast i øret med plaster.

Øreakupunktur er især godt  til at behandle kroniske eller akutte smerter, allergi, til afvænningsbehandling og slankning og til at forstærke anden behandling i kombination med fx zoneterapi eller massage.

Akupressurmassage

Massage af meridianer og akupunkturpunkter.

Elakupunktur:

Apparat der især benyttes til svage eller lammede muskler, kroniske smerter og akutte, kraftige smerter og ved nåleskræk.

Moxa:

Behandlingsform med varme moxacigarer der holdes over akupunkturpunkterne. Er blevet brugt i mange år til at bevæge qi og blod som fx forstuvninger eller behandle kulde i kroppen og styrke energien. Behandlingsmetoden er især god at bruge til os nordboere, der lever i et koldt klima for at varme og styrke kroppen

Gausha:

Metode hvor der skrabes blidt på det øverste af huden for at få blodstagnationer op til overfladen og ud. Bruges fx til hyppige forkølelser, influenza, smerter, fordøjelsesproblemer, hævelser, forstuvninger etc.

Cupping: (Med sugekopper)

Ældgammel behandlingsform der er dybt afspændende og udrensende. Stimulerer kredsløbet og især godt til meget spændte muskler og til bindevævet, appelsinhud, arvæv, stagnationer og ophobning af affaldsstoffer.

Behandlingen foregår med sugekopper på olieindsmurt hud og køres henover huden (massage)i lange strøg. Sugekopperne arbejder i bindevævet og skal evt sidde på bestemte steder i 10-15 min.