I klinikken lægger jeg vægt på en individuel behandling med ro, nærvær og god tid. Behandlingen starter med en samtale, hvor jeg skriver en journal udfra. Dernæst undersøger jeg dig v.h.a forskellige diagnosemetoder som kan være at mærke efter ømme steder på fødder og kroppen, visuel diagnose fx i ansigtet, kigge og mærke på bestemte akupunkturpunkter og puls- og tungediagnose. Her ud fra vil vi finde ud af, hvilken behandlingsmetode der passer bedst, for at få din krop i balance igen. Som behandler har jeg tavshedspligt.
Jeg sammensætter behandlingen udfra mine forskellige metoder for at opnå det bedste resultat.
I mine behandlinger bruger jeg en helhedsbehandling og behandler krop, sind og ånd og vil se på alle de faktorer der kan påvirke dig og din balance. Jeg vil finde ind til årsagen til at sygdommen/ubalancen er opstået og behandle der.
Behandlingerne genopretter kroppens balance. Det er vigtigt for at holde sig rask fremover fx at ændre livsstil og det kan jeg hjælpe med at finde motivationen til. Så derfor vil jeg, hvis du ønsker det, vejlede om forskelligt, der kan have betydning for at bedre dit helbred og forebygge at du bliver syg fremover. Det kan være kostråd, motion, positive tanker, arbejdsstillinger, akupressur-punkter eller naturmedicin/ homoøpatisk medicin. Jeg vejleder gerne om kosten og kan give forslag til sundere kost, syre/base-kost og jeg kan også vejlede om vægttab, hvis du ønsker det.
Behandlingerne er afslappende og foregår på en behagelig briks med tæppe over og evt. musik og vil vare ca 1 time incl. samtale.
Børn:
I forhold til børn vil behandlingen være meget blid og vare ca. en ½ time. Børn tager meget godt imod behandlingerne og deres krops balance bliver hurtigt genoprettet.
Gravide:
I forhold til graviditet har kroppen meget godt af at få behandling og det kan afhjælpe bl.a væskeophobninger, kvalme, træthed og behandlingerne vil også virke styrkende på babyen.
Reaktioner:
Der kan komme forskellige reaktioner på behandlingerne, som er tegn på at der er sat gang i kroppens egne selvhelbredende mekanismer og kroppen renser ud. Der kan ses reaktioner som fx hovedpine, øget vandladning eller tarmfunktion, bedre søvn, kvalme, følelsesudladninger osv. Gamle skavanker kan også blusse op, for derefter at forsvinde helt.
Efter behandlingen er det godt at hvile eller slappe af og drikke meget vand for at hjælpe kroppen med at rense ud i affaldsstofferne, der er blevet frigivet.
Der skal normalt ske en forbedring inden 4-5 behandlinger ellers fortsættes behandlingen ikke og jeg henviser til anden behandlingsform.
I forhold til lægeordineret behandling er det vigtigt at du ikke stopper eller ændrer denne behandling uden lægens samtykke.
Du er altid velkommen til at ringe, hvis du er i tvivl om din krops reaktioner eller andet.